Presse

Vi er klar til fortsat at servicere vores kunder

13. marts 2020   |   H.P. Entreprenørmaskiner

Vi følger udviklingen af COVID-19 (Corona) og myndighedernes anbefalinger, for at begrænse smittespredning og passe på vores kolleger. Samtidig er det vigtigt for os, at servicere vores kunder, så I kan få jeres forretning og hverdag til at fungere bedst muligt i den kommende tid.

Vi har gjort nogle tiltag i vores afdelinger, for at leve op til myndighedernes anbefalinger. De af vores kolleger som kan arbejde hjemme fra, gør det og de der skal møde ind får ekstra plads omkring sig. Vi begrænser antallet af interne møder og bruger telefonmøder hvor muligt. Holder afstand på minimum 1 meter til kolleger og udnytter pladsen i bygningerne. Vi tager imod besøgende, men henviser til at benytte håndsprit ved indgangen og følge myndighedernes øvrige anbefalinger.

Med disse tiltag kan vi sikre, en fortsat drift af både salg, service, bogholderi, reservedele og vores lager. Det vil sige, at du som kunde fortsat kan bestille reservedele og servicebesøg. Vi vil fortsat sende tilbud og varetage salg af maskiner, som under normale omstændigheder. De tiltag vi har igangsat betyder, at der er foretaget nogle tilpasninger i vores medarbejderes dagligdag, men at vi fortsætter vores arbejde som under normale omstændigheder. Vi gør alt for at servicere vores kunder i samme niveau som normalt.

Det vil sige at vores

  • Distriktschefer er på telefon og mail, som de plejer og har mulighed for at fremvise og levere maskiner til vores kunder
  • Afdelinger og telefoner er åbne som normalt
  • Lager og værksted i afdelingerne er i drift som normalt

Vi efterlever sundhedsmyndighedernes råd for at beskytte vores medarbejdere, kunder og alle der kommer i vores afdelinger. Derfor vil vi bede om at huske følgende: 

  • Vask hænder eller brug håndsprit når du kommer ind i vores afdelinger
  • Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder eller ud i rummet
  • Undgå håndtryk og kram – begræns den fysiske kontakt

Sundhedsmyndighederne beder alle vær ekstra opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen. Hvis du er ældre eller kronisk syg, skal du holde afstand og bede andre tage hensyn.

Denne situation er ny for os alle. De tilpasninger som er beskrevet her gælder for nu og justeres løbende, hvis sundhedsmyndighedernes anbefalinger ændres. Vi vil fra mandag d. 16 marts løbende informere på vores Facebookside. På den måde kan både vores medarbejdere, kunder og leverandører følge med i, hvordan vi på en fornuftig måde opretholder en så normal hverdag som muligt for alle.

 

Christian Pedersen

Ansvarlig for driften i H.P. Entreprenørmaskiner A/S

  Tilbage til oversigten
* indikere at felterne er påkrævet