Presse

Teknikere til HP Entreprenørmaskiner A/S Bjæverskov søges

08. september 2025   |   Øvrige, H.P. Entreprenørmaskiner

Er du serviceminded og kan du se dig selv arbejde med entreprenørmaskiner? Kunne du tænke dig et alsidigt job som tekniker i en spændende virksomhed? Så er du måske vores nye kollega.

H.P. Entreprenørmaskiner er som eneforhandler af Hitachi blandt de førende leverandører af entreprenørmaskiner i Danmark. Da vi har rigtigt travlt, søger vi engageret og dygtige teknikere, der ønsker en spændende og udfordrende hverdag.

 

Om jobbet

Du vil blive en del af vores serviceteam, hvor du får mulighed for at arbejde både selvstændigt, men også i tæt samarbejde med vores øvrige team af dygtige medarbejdere.

Som en del af vores dygtige team får du en alsidig hverdag, hvor du både arbejder med service af maskiner på værkstedet og gør nye maskiner klar til levering til kunder. Du vil få ansvaret for opbygning og montering af maskiner, hvor du kan bringe din tekniske kunnen i spil. Desuden vil du stå for reparation og vedligeholdelse af brugte maskiner, så de igen lever op til vores høje kvalitetskrav. Hos os bliver du en vigtig brik i at sikre, at vores kunder altid får driftssikre og velfungerende maskiner – hver gang.

Vi tilbyder:

  • Et job med gode udviklingsmuligheder
  • Attraktiv løn samt pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Et miljø med en uformel omgangstone og gode kollegaer
  • Gode og ordnede arbejdsforhold og vilkår
  • Udfordrende og alsidige arbejdsopgaver
  • En grundig oplæring og instruktion i vores produkter

 

Om dig

Du har erfaring med entreprenørmaskiner eller en uddannelsesbaggrund inden for traktor- eller lastvognsbranchen. Du er teknisk velfunderet og har lyst til at arbejde med de nyeste teknologier. Vi ser dig som en løsningsorienteret person, der forstår vigtigheden af at følge fastlagte processer – men som samtidig ikke er bange for at tage initiativ og finde nye veje, når situationen kræver det.

Derudover forventer vi, at du: 

  • Kan arbejde selvstændigt, systematisk og struktureret
  • Er serviceminded og ønsker at yde den bedste kundeservice
  • Er en teamplayer, har gå-på-mod og ser udfordringer frem for problemer

Det er en forudsætning for udførelse af arbejdet, at du til enhver tid besidder gyldigt førerbevis.

 

Om HP

H.P. Entreprenørmaskiner A/S er en del af Semler Gruppen, og er importør og distributør af Hitachi Construction Machinery, Sandvik Mining and Rock Technology, samt Bell Equipment. Virksomheden blev grundlagt i 1981 og beskæftiger i dag 60 medarbejdere, fordelt på vores 3 afdelinger i hhv. Horsens, Bjæverskov og Nuuk.

 

Hvad kan du forvente af mig som leder?

Du kan forvente en leder, der møder dig med empati og grundlæggende tillid – fra dag ét. Jeg tror på, at mennesker motiveres bedst, når de bliver mødt med åbenhed og respekt, og jeg starter derfor altid med 100% tillid til mine medarbejdere. Jeg arbejder målrettet for at nå både teamets og organisationens mål, og jeg trives bedst, når der er struktur og styr på detaljerne, så vi kan skabe et trygt og effektivt arbejdsmiljø sammen.

 

Lyder dette som noget for dig?

Så søg gerne allerede i dag, da vi behandler ansøgninger løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Eftermarkedschef Henrik Clausen på telefon 2327 8544 eller på mail hc@hp-as.dk

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

  Tilbage til oversigten
* indikere at felterne er påkrævet