Stærk specialopbygget Hitachi gravemaskine til kystprojekter
28. juni 2024 | Hitachi, Hitachi gravemaskinerVG Entreprenør A/S har taget det helt tunge materiel i brug på Lynetteholmen i København. Den specialbyggede Hitachi ZX890LCH-7 er et næsten 100 tons tungt kraftværk. Maskinen er ideel til arbejdet med kystsikring og havnemoler.
VG Entreprenør A/S i Lemvig har specialiseret sig i arbejde, som foregår der, hvor land møder vand. Det gælder alle typer af anlægsarbejde som kystsikring, etablering og renovering samt udvidelse af havne mv. Det arbejde kræver tunge, kraftige, hårdføre og langtrækkende maskiner. Derfor faldt valget igen på H.P. Entreprenørmaskiner - den danske importør af Hitachi. Lemvig virksomhedens nye 100 tons tunge Hitachi ZX890LCH-7 er i øjeblikket en del af udførelsen af dæmningsperimeteren for Lynetteholm i København. Projektet strækker sig over et par år og med Hitachi ZX890LCH-7’ern som et vigtigt element i processen. På Lynetteholmen i København udføres et stort opfyldningsarbejde, der strækker sig over et par år.
Rækkevidde på 22 meter
Hitachi ZX890LCH-7 er specialopbygget af Hitachi med længere bom og stik, der rækker 22 meter ud. Det kræver kræfter. Mange kræfter, og en meget præcis og stærk hydraulik, så maskinen arbejder præcist.
”Vi har i en del år kørt med Hitachi-maskinerne, dels fordi de er meget pålidelige, og dels fordi den service vi får hos H.P. Entreprenørmaskiner A/S er rigtig fin. Det gælder også, når vi har specielle ønsker med baggrund i den type arbejde, vi udfører”, siger adm. direktør i VG Entreprenør, Uffe Larsen.
En glad maskinfører
Maskinfører Niels Erik Christoffersen, er rigtig glad for den nye maskine:
”Maskinen har en stærk hydraulik, som Hitachi er kendt for, og den har meget få fejl. Det betyder virkeligt meget i hverdagen, og når der er et eller andet, så er H.P. Entreprenørmaskiner på pletten for at få det løst, siger han.
For Niels Erik Christoffersen betyder komforten i maskinen også meget:
”Tingene sidder, hvor de skal. Betjening, klimaanlæg og radio skal sidde, så man kan betjene det ordentligt og hurtigt. Det gør det i Hitachi, hvor der også er god plads og et godt udsyn. Maskinen er også meget støjsvag. Det er vigtigt, når man sidder i kabinen i mange timer”, siger han.
Niels Erik Christoffersen har kørt for VG Entreprenør siden 2005, og han har tidligere kørt andre mærker, bl.a. hos Aarsleff i seks år.
”Her arbejder vi en uge ad gangen, og så en uge fri. Det giver en god afveksling i hverdagen, og man kan være hjemme – for mit vedkommende i Løgstør – nogle dage ad gangen. Det passer mig fint”, siger han.
Fremtiden
VG Entreprenør blev i 2010 opkøbt af Aarsleff-koncernen, og virksomheden er siden da udviklet en del, men arbejder fortsat som en selvstændig enhed. I dag beskæftiges der godt 30 medarbejdere med alle typer af vandrelaterede projekter.
”Vi er altid meget opmærksomme på vores maskiners driftssikkerhed. Det er en meget vital del af virksomheden, når specialmaskiner ikke umiddelbart kan erstattes ved evt. nedbrud. Vi må nødvendigvis være meget konsekvente i vores udskiftningspolitik og samtidig altid skele kraftigt til markedets behov, og ofte et år før det opstår”, siger Uffe Larsen, og han tilføjer, at det er en lydhør og dialogbaseret importørorganisation, og det betyder alt, når maskinerne er så specielle.
Uffe Larsen er positiv, når det gælder fremtiden:
”Den globale omstilling til mere bæredygtighed, skaber et behov, og sender fortsat store projekter i udbud. Samtidig er klimaforandringerne efterhånden begyndt at sætte sine spor på det danske kystlandskab. Begge scenarier skaber ikke umiddelbart grobund for dalende aktivitet.
Fakta om Hitachi ZX890LCH-7
Gravedybde: 16 meter
Rækkevidde: 22 meter
Aflæsningshøjde: 14 meter
Motoreffekt: 380 kW / 1.800 omdrejninger
Tilbage til oversigten
Kategorier
Vis alle (101)Øvrige (27)
H.P. Entreprenørmaskiner (23)
Hitachi (29)
Hitachi gravemaskiner (53)
Sandvik (4)
Bell (4)