Presse

Stærk gravemaskine til knusende effektiv nedbrydning

17. august 2017   |   Hitachi gravemaskiner

Hvidberg har succes med komplette nedbrydningsløsninger

Nedbrydningsfirmaet Hvidberg, der har over 40 års erfaring med alle former for nedbrydningsopgaver, arbejder over hele Danmark. Virksomheden fra Struer har succes med at tilbyde samlede løsninger med screeninger, miljøsanering, nedbrydning, knusning, genanvendelse og transport af nedbrudte materialer. Alt sammen udført af egne medarbejdere:

"Det kræver både dygtige folk og en stor maskinpark", fortæller direktør Flemming Hvidberg, som for 15 år siden overtog virksomheden fra sin far. "Så vi beskæftiger blandt andet ingeniører og bygningskonstruktører for at kunne tilbyde totalløsninger, inklusiv miljøscreeninger og dialogen med kommunen om de nødvendige tilladelser. Alt vores arbejde sker efter dokumenterede procedurer".

  

"Samtidig skal der hele tiden investeres i godt materiel, og vi har netop anskaffet en 32 tons Hitachi ZX300LC-6 gravemaskine, som primært skal læsse materiale i vores betonknuser. Den har afløst en maskine, der ikke havde samme høje kapacitet, og maskinføreren er meget tilfreds. Alt går bare så let, især med den hurtige hydraulik".

  

Lavt forbrug - faste serviceaftaler

Ud over at køre med skovl og læsse i knuseren, skal maskinen også løse nedbrydningsopgaver med hammer og saks. Siden den blev taget i brug sidst i juni, er besparelserne i brændstof markante:

"Vi har tidligere haft en maskine i cirka samme størrelse, og kan tydeligt se, at Hitachis nye motorer bruger mindre brændstof. Forbruget er faldet, så vi ikke skal tanke nær så tit. Maskinen bruger i snit 14 liter i timen, hvor vi for 8-10 år siden godt kunne ligge det dobbelte", siger Flemming Hvidberg.

  

"H.P. Entreprenørmaskiner har leveret mange maskiner til os gennem årene, senest også to Hitachi ZW220-6 gummihjulslæssere. Samarbejdet er godt, og den nye gravemaskine kører på samme servicekontrakt som læsserne. Så det er nemt at lave planlagt service – typisk om fredagen, hvor maskinerne kan holde stille, fordi der arbejdes over i ugens 4 første dage".

FAKTA

Hitachi ZX300LC-6 hydraulisk gravemaskine

Normeret motoreffekt: 197 kW / 264 HK

Arbejdsvægt: 29.900 – 32.300 kg

Graveskovl, ISO topmål: 1,00 – 1,62 m³

  Tilbage til oversigten
* indikere at felterne er påkrævet